Dét de andre siger...

Selvom jeg har tilladelse til at dele (of course) har jeg valgt at lade mine testimonials være delvist anonyme ud af respekt for alle mine dejlige kunders individuelle rejser.

”Oh my god. Jeg magter ikke 40 år mere.”

Sådan vågnede én af mine klienter op og sagde til sig selv på sin 40-årsfødselsdag. Forfærdeligt at have det sådan, når man burde glæde sig til gaver og lagkage, right?

 

Det var ikke, fordi hun overvejede at gøre en ende på det hele. Hun kunne bare ikke overskue tanken om at stige ud af sengen og fortsætte sit liv på den måde, hun havde gjort indtil nu. Usynlig. Hyperopmærksom på andres behov. Indespærret af sine egne følelser.

 

Hun orkede ikke at skulle gå rundt og have det sådan én dag længere.

 

Dén følelse blev heldigvis vendepunktet for hende. Hun rakte ud til mig, og sammen gik vi i gang med at frigøre hende fra den drænende tilstand, hun befandt sig i.

 

En anden klient vågnede pludselig om natten og begyndte spontant at stortude. Hun havde fået sagt noget dumt på arbejdet, og nu kunne hun ikke lade være at slå sig selv i hovedet over det. Selvom det var en ligegyldig ting, var det dråben, der fik systemet til at bryde sammen for hende. For hun havde været følelsesmæssigt overbelastet alt, alt for længe.

 

Den oplevelse triggede en vrede i hende. En vrede over at hun gik og havde det så svært. Nu gad hun fandeme ikke mere. Og derfor opsøgte hun mig.

 

Der er mange grunde til, at folk starter hos mig. Fælles for dem er, at de vil have mere ud af livet.

 

Flere af mine klienter er også kommet, fordi de er blevet henvist af personer, som tidligere har været i forløb hos mig. Jeg er superstolt over, at folk lykkes med at forandre deres liv, og at de går ud og anbefaler de resultater, vi sammen har skabt.

 

Du skal ikke snydes for at høre nogle af deres rosende ord, som jeg har fået lov at dele her:

1.

”Jeg har rykket mig helt sindssygt hos Helene. Jeg håndterer problemer og udfordringer markant anderledes nu. Før løb jeg fra mine følelser og dulmede dem på måder, der var usunde, for eksempel ved at flygte ind i mit arbejde, men der er jeg slet ikke mere. Den stress-følelse, jeg altid har haft i kroppen, er væk nu. Jeg har en helt anden ro, og den gør, at jeg bedre kan håndtere, når livet rammer. Gid jeg havde gjort noget ved det lang tid før.”

2.

”Jeg var et sted, hvor jeg tog mit liv op til revurdering og begyndte at stille spørgsmål til, om jeg havde truffet de rigtige valg, og om jeg var på vej ud af et sidespor. Jeg tog en test hos Helene, og den ramte mig virkelig, så jeg begyndte at græde. Jeg følte mig endelig forstået!

 

Jeg kunne mærke, at der var noget galt indeni mig, men jeg vidste ikke helt, hvad mit problem var. Helene hjalp mig med at finde ud af det og gav mig en masse aha-øjeblikke. Allerede under første time faldt nogle ting på plads – og andre ting blev kastet op i luften. Nogle helt nye perspektiver åbnede sig, som jeg bare var nødt til at arbejde med. Det hele var en kæmpe wow-oplevelse!”

3.

”I Helene mødte jeg endelig en behandler, som jeg turde indlede min rejse med. Lige meget hvad man kommer med, og hvor skamfuldt det kan virke, har jeg aldrig gået fra Helene og følt mig dømt eller shamet. Hun behandler alting kærligt og skaber et enormt tillidsfuldt rum. Jeg har aldrig følt mig forkert hos hende.”

4.

”Jeg havde fået Helene anbefalet af en ven, der havde været igennem et forløb hos hende efter at have battlet med en masse i sit liv. Jeg fik løst den udfordring, jeg kom med, men fik også set så meget mere undervejs i mit forløb. Helene afslørede resten af isbjerget. Det viste sig at være en større rejse, end jeg troede, men jeg greb den med åbne arme, for jeg kunne med det samme mærke, at det her, det kan noget. Og det kunne det jo virkelig.”

5.

”Jeg gik med en indre utilfredshed, men jeg tror ikke, jeg var bevidst om problemets omfang, før jeg havde et mindre sammenbrud. Men jeg vidste heller ikke, hvad man kunne gøre ved det, og jeg var ikke sikker på, hvad det handlede om. Da jeg så havde mærket på min krop, at nu er nok nok, og jeg kan ikke kontrollere det, fandt jeg heldigvis Helene.

 

Jeg ville ønske, nogen havde sagt til mig, at der altid er en vej; at man godt kan udfordre de ting, der er svære. Det indså jeg ved at gå hos Helene. Og det lykkedes mig at genfinde evnen til at mærke efter, hvad der sker inde i mig, og hvad mine behov er, så jeg kunne fungere i mit liv igen og være glad.”

6.

”Jeg havde taget mig af min mand, som var syg i længere tid. Da han endelig blev rask, mistede jeg fuldstændig kontrollen. Jeg faldt simpelthen fra hinanden og eskalerede ud i et misbrug, da jeg ikke skulle holde sammen på mig selv længere og være den stærke. Jeg druknede mine følelser i sukker, og det krævede Helenes hjælp at få styr på, hvad det var, der ramte mig, og hvordan jeg kunne finde ro i mig selv igen.”

7.

”Gamechangeren var, at det forløb, jeg havde, var terapi on demand. Helene var med på sidelinjen på Messenger når som helst. Jeg skulle ikke vente en måned, før jeg kunne komme til, når jeg stod midt i noget lort. Helene har altid tid – hun er ekstremt generøs med sin tid. Hun var til rådighed sent om aftenen, og selv da hun var på ferie. Det har været enormt givende. Og så har hun altså en sjette sans; en nærmest clairvoyant intuition om, hvor man er, og hvad man har behov for.”