HVAD ER EN SPISEFORSTYRRELSE?

At have en spiseforstyrrelse vil sige, at tanker om mad, krop og vægt fylder så meget, at det er svært at finde overskud til at få hverdagen til at fungere.

 

Her kan du læse lidt om hvad spiseforstyrrelser er for noget.  Jeg plejer at sige at misbrug og afhængighed(herunder spiseforstyrrelser) påvirker os på 5 niveauer:

  • fysisk

  • følelsesmæssigt

  • professionelt

  • socialt

  • økonomisk

 

En spiseforstyrrelse giver ofte problemer, udfordringer og mistrivsel på de fleste af livets områder. Vores krops tilstand, altså vores fysiske sundhed. Vores tankemønstre og overbevisninger. Vort følelsesliv og i høj grad vores kærlighedsliv er påvirket hvis vi lider af en spiseforstyrrelse.

(Rigtig mange spiseforstyrrede er også medafhængige). Vores livskvalitet og vores sociale kontakt bliver påvirket og før eller siden gør vores økonomi det bestemt også.

Det er altså IKKE noget at spøge med. Og ikke noget man “bare” skal tage sig sammen til at ændre. Du operere heller ikke selv på et brækket ben vel ? Nogen gange skal vi have hjælp, og det er ok.

Spiseforstyrrelser kan være livsfarlige og bliver af nogen kaldt “verdens langsommeste selvmord”.

De forskellige spiseforstyrrelser har forskellige kendetegn som du kan læse mere om under de enkelte diagnoser.

Se længere nede.

 

Hvordan ved man om man lider af forstyrret spisning?

 

De fleste af os ved det godt. Det kan dog være forfærdeligt svært at indrømme. Men vi ved ihvertfald at vi har et problem med mad. Og typisk også med vores krop eller vores vægt. Men ikke altid.

 

Læs mere om TEGN PÅ SPISEFORSTYRRELSE eller du kan hente min eGuide gratis “Hvad er overspisning?” ved at klikke på billedet...

Er jeg overspiser? TEST-DIG-SELV her.

TEGN PÅ SPISEFORSTYRRELSE

 

Klassiske symptomer på en spiseforstyrrelse:

* Spiser alene
Personen begynder at undgå spisesituationer og/eller ønsker at spise alene, på sit værelse eller på andre tidspunkter end resten af familien.

* Ekstremt fokus på mad
Personen bliver ekstremt optaget af mad. Det kan for eksempel medføre en indgående interesse for madopskrifter, måltider, kalorieindhold og madlavning.

 

* Ekstrem sportsudøvelse
Personen begynder at dyrke sport i et voldsomt omfang og uden, at det synes at være forbundet med lyst på nogen måde. Sportsudøvelsen kan få en nærmest tvangsagtig karakter for personen.

 

* Fysiske signaler
Blandt de mange fysiske tegn ses blandt andet forstoppelse, mavepine, hovedpine og svimmelhed.

 

* Skjuler kroppen
Personen vil som regel altid have en undskyldning for ikke at deltage i gymnastik, svømning, strandture eller andet, hvor kroppens fysiske tilstand afsløres.

 

* Isolation
Personen synes ikke at trives i de sociale sammenhænge, hun eller han indgår i, men trækker sig derimod tilbage, undgår sociale arrangementer og isolerer sig i sin egen verden.

 

* Dårlig koncentration og rastløshed
Personen har svært ved at samle sig om en opgave eller en aktivitet på grund af manglende koncentration og rastløshed. Han eller hun kan samtidig have svært ved at blive i en situation længere tid ad gangen og oplever måske søvnforstyrrelser.

 

* Humørsvingninger
Personen virker til at opleve store og hyppige humørsvingninger, hvor humøret kan svinge fra det nærmest depressive til uforbeholden glæde.

 

* Lavt selvværd
Personen virker til at have et meget lavt selvværd, hvilket for eksempel kan komme til udtryk ved, at hun eller han ikke ser sig selv som vigtig eller værdifuld som menneske og ved, at hun eller han konstant søger at gøre andre mennesker tilpas frem for sig selv.

 

Kilde: Spiseforstyrrelser.dk, som er Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskades (LMS) hjemmeside

DEFINITIONER PÅ SPISEFORSTYRRELSER:

 

På det ydre plan:


Din livskvalitet forringes i takt med at din fokus i livet er på uopnåelige idealer for kropsvægt og udseende.  Dit liv kommer i stigende grad kommer til at handle om mad og spisning.

 

På det indre plan:


Er din spiseforstyrrelse en nervøs, psykisk tilstand af kaos, der opstår når livet følelsesmæssigt bliver for svært. Kroppen bliver et sprog til at takle og fortrænge svære følelser og problemer samt skabe identitet og kontrol. Personer med spiseforstyrrelser har ofte lav og svingende selvfølelse og kan opleve at have dårlig kontrol over dele af livet. Kontrol over mad og egen krop kan for nogen være et forsøg på at opnå følelsesmæssig kontrol og bedre selvfølelse. Spiseforstyrrelsen er en overlevelsesstrategi, der vanemæssigt bliver til en livsstil, en måde at overkomme livet på.

En spiseforstyrrelse har mange ansigter med forskellige symptomer.

 

Det gennemgående for spiseforstyrrelser er;

  • Vedvarende forstyrret spiseadfærd med f.eks fastekure, strenge dieter, overspisning eller opkastning.

  • Angst for at tage på og at blive overvægtig

  • Forstyrret billede og oplevelse af kroppen

  • Problemer i forhold til egne tanker og følelser

Sundhedsstyrelsens 5 grader af spiseforstyrrelser fra risikoadfærd til svære og livstruende spiseforstyrrelser:

  1. Rask til lettere risikoadfærd – når man er meget optaget af sundhed, vil spise sundt og være slank.

  2. Udpræget risikoadfærd/ lettere spiseforstyrrelse – når man går på slankekur og føler sig tyk (uden nødvendigvis at være det, red.).

  3. Middelsvær spiseforstyrrelse – tvangsmæssige slankekure, spise- og motionsvaner.

  4. Diagnosticerede spiseforstyrrelser – sygdomstilstande.

  5. Aggressive, invaliderende sygdomstilstande – livstruende sygdomstilstand.

 

Læs mere om de forskellige diagnosekriterier for spiseforstyrrelser under hver enkelt sygdom:

>> Overspisning

>> Bulimi

>> Anoreksi

>> Ortoreksi

KONTAKT

HELENE PHILIPSEN

Lipkesgade 26, st, DK-2100 Kbh Ø

​​

hej@helenephilipsen.dk

© 2019 by Helene Philipsen