• Helene Philipsen

MythBuster: Følelsesmæssig Spisning

Opdateret: mar. 16


Altså helt ærligt...


Nogle gange, trænger man bare til en reminder om at man ikke er skør, eller svag eller et håbløst tilfælde...


Eller til at kunne sige "se her" til kæresten (eller moren eller søsteren) der bare har riiiigtig svært ved at forstå hvad det er der foregår.


(Jeg tænker især at de nederste 2 dele er specielt brugbare i disse nisse-agtige tider...)


Kh Helene


MADEN


Overspisning er fejlernæring af følelsesmæssige behov.

Jeg ved, at det kan føles som en mad-besættelse, fordi din fokus så længe har ligget på hvad, hvor meget og hvordan du spiser... og det er okay.


Det er dog ikke dér din fremtidige heling ligger!


Vi bruger maden af en grund... og sjovt nok så er det den grund, der er rigtig interessant at arbejde med. Den har været et værktøj der har tjent dig godt i svære situationer, i svære følelser som du ikke kunne håndtere på andre måder end at trøste, forkæle, belønne dig selv med at spise. Og sådan har det sikkert været i mange år.


Men... med tiden...er det "gode værktøj" gået hen og blevet en forhindring. Noget du har svært ved at lægge fra dig. Vaner og mønstre du føler skam og fortrydelse over.

I stedet for at støtte os, så er fokus på mad ofte vores nr. 1 trigger der kan udløse et anfald af overspisning, fremprovokeret af f.eks. overtrædelse af vores egne rigide regler om, hvad og hvor meget vi må spise, samt ydre signaler som synet og duften af mad.

MYTE: Jeg skal lære strategier til at styre det jeg spiser!

REALITET: Jeg har brug for at lære hensigtsmæssig følelses-håndtering så jeg ikke længere har brug for maden.

SVAG VILJESTYRKE & MGL. KONTROL


Hvor mange gange har du sagt til eller om dig selv:


"Jeg er svag"


"Jeg har ryggrad som en regnorm"


"Jeg har bare ingen viljestyrke når det kommer til slik"


...Formodentlig en del.


Det er rigtigt at vi ofte oplever det som et stort kontroltab at stå og putte ting i munden, vi godt ved ikke er gode for os, passer til vores ønske om et vægttab eller som vi slet ikke har lyst til.


Det er mere komplekst end om du har viljestyrke eller ej. Som mennesker vælger vi dét vi får den største gevinst ved.


"Whaaat? Jeg VIL ikke spise, så det passer ikke!"

Din ubevidsthed og din reptil-hjerne er nok uenige med dig... Hvis du (umiddelbart) opnår tryghed, ro og dulmen i at spise, så er der en gevinst i at gøre det. Endda en stor én af slagsen. Og har du gjort det i lang tid, måske mange år, så er gevinsten endnu større fordi det så er et velkendt mønster for dig - selvom det ikke gør noget godt for dig. Ja, så giver det dig genkendelse.


Genkendelse, velkendt, trygt = overlevelse (i din hjerne).


Så du er oppe imod langt mere end vilje og kontrol når du ligger i konstant kamp med dine mønstre i livet. Det skønne er, at vi er mennesker. Vi kan skabe nye trygge mønstre for os selv ved hjælp af gentagelse, øvelse, repetition og mere af samme...


MYTE: Man er svag og ude af kontrol hvis man spiser på sine følelser!

REALITET: Det kræver uanede mængder kræfter, energi og dedikation at blive ved med at spise på sine følelser, de kræfter skal omdirigeres til at arbejde for os - istedet for imod os. Du er ikke svag ♥



VÆGTEN


Det er ikke sikkert at det du vejer fylder noget for dig... mange følelsesmæssige spisere vejer ikke "for meget".


For nogle gør den - for andre ikke. HVIS den gør... så husk... du giver ikke op, er ikke svag, lader ikke "stå til" når du vælger at flytte fokus fra din vægt --> til din indre proces.


Tværtimod.


Når du reducerer dig selv og dit værd = din vægt, gør det f****ing ondt på sjælen. For du er så uendelig meget mere end dit fysiske udtryk. Hvorvidt du kan mærke det lige nu eller ej. Så er det der. Lige under overfladen.

Din kærlighed. Din visdom. Din kvindelig- eller mandlighed. Dit bankende hjerte og dine visioner. Dine drømme og din kreativitet. Dine indsigter. Dit venskab. Dit moder- eller faderskab.


MYTE: Succes & Kærlighed = At være slank.

REALITET: Succes & Kærlighed = At være velfungerende.


MYTE: "Jeg skal elske min krop ligegyldigt hvad jeg vejer, for at kunne arbejde med årsagerne til min følelsesmæssige spisning".

REALITET: Nej, det behøver du ikke. Det er okay at have et ønske om / fysisk behov for / sygdomsmæssigt behov for vægttab. Det er bare ikke dér arbejder starter. Vægttabet kommer i takt med at du får omprogrammeret dit behov for maden!

SLANKEKURE & DETOXES


...tager jeg fejl, hvis jeg siger at du formodentlig allerede har RET mange beviser på at det ikke lykkes for dig, når du kun fokusere på dit vægttab eller det du spiser? Så har vi en god periode...efterfulgt af en dårlig periode. Så er det op på hesten...til vi falder af igen...


Fokus på dit eksterne selv(krop og vægt) flytter dig ikke på den lange bane. Tværtimod, så fastholder det dig i mønstre af selvskade, grænseoverskridelse og skyld og skam.


It's no good baby ♥


MYTE: Slankekur, diæt eller detox understøtter min nye sunde livstil (mens jeg arbejder på mine følelser).

REALITET: De fastholder dig i din gamle overbevisning om at det er maden, vægten og kroppen det handler om. Mega-trigger alert.

TRÆNING


Dette punkt kan du fuldstændig sidestille med ovenstående om slankekure og kostvejledninger.


MEN, det er vigtigt for mig at understrege at når du er klar, så er træning, dans eller anden fysisk aktivitet som du gør FORDI den gør dig glad - giver dig følelsen af frihed og/eller samvær med andre - en hamrende god idé!


Når du træner fordi du tæller forbrændte kalorier, distancer og tænker på hvad du så må spise når du kommer hjem - eller som straf for det du spiste igår... så er det IKKE en god idé. Husk lige på det her:


"Brug din krop for at fejre dét den kan - ikke for at straffe den for dét du har spist!"


MYTE: Træning er altid godt.

REALITET: Træning er godt hvis det understøtter din rejse indad - ikke hvis det stiller krav til dig, som du så skal leve op til samt fokusere på din "præstation" og dit ydre.



FØLELSES-HÅNDTERING


Vi oplever at maden kan undertrykke og dulme svære følelser f.eks. vrede, tristhed, længsel efter kærlighed og nærhed, sorg og frustration.


Følelsesmæssig spisning er derfor tæt forbundet med vores følelsesliv og kan let udløses af en dårlig dag på arbejdet eller noget vi opfatter som kritik eller afvisning.


Det samme gælder stor glæde, en oplevelse eller begivenhed vi har lyst til at fejre eller blot lykkefølelse. Maden bruges med andre ord til at lukke tanker og følelser ude og til at dulme oplevelsen af psykisk smerte og stærke eller kaotiske følelser.


At spise bliver en måde at løse problemer på – en form for overlevelses strategi, men på grund af skammen, oplevelsen af manglende kontrol og den (nogle gange) efterfølgende overvægt, ender denne løsning med også at blive en del af vores egentlige problem.

Episoder med overspisning udløses især af negative følelser som frustration, dårligt humør/tristhed, ensomhed, kedsomhed, ængstelse, usikkerhed og vrede.


Spisningen fungerer som flugt fra de ubehagelige tanker og negative følelser. Der er med andre ord tale om en form for regulering af følelser, som vi ikke er i stand til at gøre på anden og mere hensigtsmæssig måde.


REALITET: Du har lært / tillært dig én måde at håndtere visse følelser på.

Den fungerer ikke så godt for dig længere. Hav fokus på de områder af dit følelsesliv du har det svært med.


Første skridt er at identificere dem. Næste skridt er at vælge at kigge nærmere på dem. Skrive om dem. Giv dét, der er lukket inde dybt nede, plads på papiret. Skridtet efter det, er at øve dig på at "være med dem" uden at handle på dem.

Lidt af gangen. Øvelse og vedholdenhed er nøglen her.

BEHOVSDÆKNING & SELVVÆRD


Hvad handler vores spise-mønster om, når det nu ikke handler om mad?


Det handler om selvværd eller rettere mangel derpå. Det selvværd der lider når vi har ikke har lært sund følelseshåndtering, behovsdækning og grænse-sætning.


Vi opnår som børn selvværd, når vi bliver set, hørt og mødt som den, vi dybest set er - bliver accepteret, respekteret, anerkendt og elsket for at være lige præcis det lille unikke menneske, vi er!


Sker dette ikke skiller vi os af med de ikke-accepterede sider af os selv og fylder mindre end vi oprindelig ville have gjort. Det kan være: sorg, vrede og glæde, som vores forældre har svært ved at rumme og håndtere på en hensigtsmæssig måde.

Det kan være behov: kontakt og nærvær, grænsesætning og selvstændighed, omsorg, kontinuitet, tillid osv., som vores forældre kan have svært ved at honorere.

Der er til sidst for lidt plads til at være ”mig” og det kan nemt føles som om der overhovedet ikke er plads til noget som helst i vores krop og følelser. Pga. den mistede ret til at udtrykke vores behov og følelsesmæssige tilstand, opstår en afmagt som vi håndterer med mad.


(Et mønster er dannet…)


--> Det er vigtigt for mig at understrege her, at forældre gør det så godt de kan, de har selv været samme mølle igennem med deres egne forældre - og de fleste af os oplever dette fænomen i større eller mindre grad.


Sådan gør du: Observér på hvilke behov der hidtil er blevet opfyldt ved hjælp af mad (og andet).

Vælg ét af de behov du støder på når du observerer.

Lav en liste på 5 måder du kan opfylde det på uden at det involvere andre mennesker eller mad.


Tip: Praktisér så mindst 2 af måderne dagligt så du begynder at dække dine egne behov FØR maden kommer på banen...

GRÆNSESÆTNING


Grænser er en slags imaginær linje mellem dig selv og andre.


Dine grænser deler hvad der er dit og hvad der er andres. Det er ikke bare din krop, penge og ejendele, men også din følelser, tanker og behov, det er særligt i sidstnævnte at vi støder på problemer.


Vi føler os ansvarlige for andres følelser og problemer.

(Eller bebrejder andre vores egne problemer).


Vi har en tendens til grænseløshed og vi tillader at vores grænser bliver overtrådt igen og igen af både os selv og andre.


Det er kan være svært at vide om det er okay at trække en klar grænse... vi ved ofte ikke, om det er i orden eller ufarligt "at sige nej". Uklare grænser er symptomatisk for lavt selvværd. Vi vender hele tiden tilbage til tankemønstre som for eksempel, "hvis jeg siger nej, kan de andre nok ikke lide mig".


Men, in the heat of the moment som man siger, kan det være svært at mærke hvad der er "okay" for dig. Hvad du har lyst til - og hvad du ikke har lyst til.


Konsekvensen af svage grænser er, udover lavt selvværd, at vi ofte føler os dårligt tilpas. Forvirrede. Prøver at regne andres intentioner ud. Analyserer og går meget i indre dialog. Og når vi har det sådan - ja så ligger maden lige til højre-skøjten right..?!


Sådan gør du: Tricket er gøre 2 ting.


Den første er at begynde at arbejde med at give dig selv en "tids-buffer". Altså en pause imellem dét du skal svare på, beslutte etc. og så selve svaret.

For mennesker der har masser af øvelse i at kunne mærke dem selv og ikke er bange for afvisning eller for at blive forladt (det er vi nemlig ofte) kommer svarene hurtigt og på stående fod. Vi har lige brug for lidt tid til at kunne mærke ind i HVAD der egentligt fungere for os - og hvad der IKKE gør.

Tip: Formulér 2 helt præcise sætninger du kan gå igang med at bruge i dag, på ALT HVAD DU BLIVER SPURGT OM!

"Tak for invitationen, jeg siger lige nej tak, men vender tilbage hvis det ændrer sig"

"Det skal jeg lige tænke over - jeg vender tilbage" Den anden er at kigge tilbage i din kalender når du har det skidt.

Hvad skete der? Hvem var du sammen med? Hvad blev der sagt? På den måde kan du ofte i retrospekt blive bevidst om hvad, hvem, hvor du har oplevet noget grænseoverskridende. Derefter forbereder du dig på at det samme ikke sker i lignende situationer i fremtiden.




GODE RÅD


...kan vi ikke bruge til noget.


Ofte afføder de bare mere skam, modstand eller selvmedlidenhed end vi allerede har. Selvom de ofte kommer fra et oprigtigt ønske om at hjælpe, støtte...eller for mange mandlige partneres vedkommende "trangen til at fixe problemet"... så gør de ikke noget godt for nogen, nogensinde... med mindre vi selv aktivt har spurgt "Har du nogle gode råd til min situation lige nu?".


Så selvom samtaler der hurtigt ender i noget á la: "Jeg var på verdens bedste slankekur, nu skal du bare høre hvad du skal gøre..." er godt ment, så er det RIGTIG vigtigt at få sagt fra.


Sådan gør du: Forventnings-afstemning gør generelt livet MEGET lettere for dig!


"Jeg vil gerne dele noget med dig, det er vigtigt for mig at du ikke giver mig gode råd, jeg ved du gør det fordi du holder af mig, jeg har bare brug for at sige det højt".


Tip: Vi er alle forskellige. Vi bærer alle bagage, skjult eller synlig.

Dét der virker for én - virker ikke nødvendigvis for én anden. Din rejse er din egen. Heldigvis. Husk dét.


Når du flytter din fokus fra de eksterne "fix" som slankekure, diæter, detoxes, træning etc. vil der være nogen omkring dig der bliver trigget af dét.

HUSK: Det er DERES shit - ikke dit ♥

MAD KOMMENTARER "Hov Skat, er det dér nu godt for dig?"


"Må du godt spise dét eller er du på kur?"


"Mon ikke du skal stoppe nu...?"


"Jeg har lavet ekstra sund mad i aften"


Er den sikre vej i graven for den der siger dét !! ...Aj, spøg til side. Det er vigtigt at etablere en grænse når det kommer til kommentarer, hjælpsomme eller ej, fra velmenene kærester, forældre etc.


Ofte er kommentarer blot et udtryk for at en modstand bliver aktiveret hos den der siger dem. Modstand på dét DE oplever som kontroltab. Modstand på dét de oplever som "forkert". Og her handler det igen ikke om dig, men om dem selv og de ting de ikke kan acceptere ikke selv at have kontrol over, tage ansvar for eller gøre "forkert".


Deres - ikke dit.


Bottom line er, at fokus på vores madvaner ikke støtter os men derimod fjerner fokus fra guldet som er den indre opbygning. Den indre process. Vores værd som mennesker, sjæle og kærlighed. Fokus på det ydre aktiverer den gamle skam og de gamle historier vi så længe har fortalt os selv om at vores værdi ligger i det ydre.

Krop. Vægt. Udseende.

Og det er falskt.


Sådan gør du: Vær ærlig omkring det. Adressér det. Svesken på disken.


"Jeg er blevet opmærksom på at det er super vigtigt for min process at du ikke kommenterer på dét jeg spiser. Hvornår jeg spiser det eller hvorfor jeg spiser det. Så det vil jeg bede dig om at lade være med".


Tip: Kør den ind med kærlighed. I hælene på sætningen ovenfor - kan du med fordel knytte:

"Jeg ved du gør det for at hjælpe mig, måden jeg har brug for at du hjælper mig på - er at du lader være".

FOKUS PÅ VÆGT & UDSEENDE


"Har du tabt dig?"


"Har du taget på?"


"Aj, hvor ser du godt ud i den kjole!"


Prøv at lege lidt med konceptet at tale ind i hvordan vi har det - istedet for hvordan vi ser ud... Vi ved at når maden fylder for meget, så har din indre tilstand aldrig været vigtigere ♥ Altså er det fokus på den vi har brug for.

Hver gang vi flytter fokus over på det eksterne hopper vi ud af os selv. Du har måske prøvet at få komplimenter du overhovedet ikke kunne tage til dig? På krop eller udseende. Måske har du endda tænkt:


"Det siger du kun fordi du elsker mig"


"Det siger du kun for at jeg skal få det bedre"


Sådan gør du: Når vores nærmeste forstår dette - bliver det lettere for alle. Selvfølgelig betyder det ikke at vores kærester ikke må sige når de syntes vi ser skidegodt ud. Det betyder at vi selv er med til at flytte fokus over på indre værdier fremfor ydre.


Tip: Når du selv går vejen verbalt er du en stor inspiration for menneskene omkring dig...

"Hvor er jeg glad for at være sammen med dig"


"Jeg kan mærke dit gode humør"


"Hvor er du indsigtsfuld"


"Det var virkelig dejligt at tale med dig"

FÆLLES PROJEKT


Nej.

Det er det ikke! ....selv ikke hvis din nærmeste også selv kæmper med følelsesmæssig spisning.


Stor erfaring med 1.000 vis af følelsesmæssige spisere fortæller mig at én af dine udfordringer er at tage ansvar for dig selv. For dine behov og for dine grænser!

Og det lærer du ikke, hvis du smelter sammen i en "par" eller mor-datter" symbiose med én der gerne vil hjælpe dig. Det betyder ikke at du ikke kan bede om hjælp. Tværtimod. Det er utrolig vigtig del af din rejse. Vær ikke bange for at være til besvær og for at række ud når du har det svært.


Ansvaret må du selv tage, for det er hver gang du vælger dig selv til at der sker en forandring indeni.


Øvelse. Øvelse. Øvelse.


Sådan gør du: Tag imod kærligheden, tag imod støtten og engagementet - og definér spillereglerne efter dét du er blevet opmærksom på i denne mail.


Tip: Gør det konkret hvordan man kan støtte dig. Og vær obs! på din formulering:

"Jeg har brug for at du............, giver det mening for dig?"


Klart, tydeligt, kærligt og ikke hverken underdanigt eller undskyldende.



AT BLIVE LYTTET TIL


På engelsk bruger vi et udtryk der hedder "to hold space for someone" der så fint udtrykker dét at skabe et rum, en plads at kunne dele og sætte ord på dét der er svært, smertefuldt, skræmmende, skamfuldt og hemmeligt i. En mulighed for at du blot kan "være" istedet for at skulle "gøre". Trygt at kunne dele dét du har på hjerte, er en stor del af at heale dit forhold til dig selv - og derigennem til maden.


Alt dét du hver dag vælger at bære rundt på alene, har en magt over dig.


Sådan gør du: Spørg en person du er tryg ved (det behøver faktisk ikke være én du kender særlig godt) blot én du er tryg ved.


"Jeg har brug for at dele noget der er vigtigt for mig. Det påvirker min livskvalitet negativt at gå rundt med det alene. Jeg ønsker ikke dialog eller feedback, jeg har blot brug for at dele. Har du lyst til at lægge ører til?"


Tip: Vælg at gøre det selvom du oplever ubehag forbundet med at skulle dele en sårbar del af dit indre.

Det er en vigtig del af din bedring!

ÅBNE SPØRGSMÅL


At blive spurgt hvordan vi har det er faktisk vigtigere end vi tror. At vælge at svare ærligt er lige så vigtigt.


Ofte får vi stillet "lukkede" spørgsmål... og stiller dem selv. Vi har brug for "åbne" spørgsmål for at blive stærkere i at tage ansvar for dét vi rent faktisk oplever, føler, har lyst til - IKKE har lyst til. Også hvis det ærlige svar er "Tak fordi du spørger, jeg ved det faktisk ikke lige nu".


Når vi stiller åbne spørgsmål giver vi andre mennesker plads til at forholde dem til sig selv.


Sådan gør du: Bed om dét du har brug for.


"Dét hjælper mig når du spørger mig hvordan jeg egentlig går og har det, og giver mig plads til at svare"


Et åbent spørgsmål er at spørge "Hvad har du brug for?" modsat at spørge "har du brug for at vi taler sammen, eller at vi går en tur eller at vi går i Biffen?" et spørgsmål hvor svar mulighederne allerede er linet op defineret af dét afsenderen tror er det bedste...


Tip: "Tak fordi du spørger, det betyder noget for mig"...giver andre lyst til at spørge igen.

Åbne spørgsmål er en skide god måde at undgå grænseoverskridelser på (både af dig selv og andre).



INGEN GODE RÅD


Når vi står klar med løsninger og de "gode råd" så sker der flere forskellige ting i vores relationer... Der sker det at vi inddirekte signalerer at den process, de følelser, den oplevelse den anden har, ikke er okay og skal "fixes".


Der sker også dét at vi frarøver den anden for deres egen process ind i hvad den rigtige løsning er for dem. Og det er nogel gange det fineste lille eventyr i sig selv at få tid og rum til at mærke efter.


Og sidst men ikke mindst så sker der dét at vi flytter fokus fra "at være" over på "at gøre". Vi har brug for øvelse i bare at være med det som sker for os. Uden straks at gå i action-mode eller på løsnings-jagt.


Sådan gør du: Vær lyttende (til dig selv og til andre). Stil åbne spørgsmål. Tak andre for deres delinger uden at kommentere yderligere.


Tip: Kig tilbage op i teksten om gode råd og brug eksemplerne dér til hjælp når du har brug for at dele og på forhånd vil sikre dig ikke at blive mødt at "The Fixer".

VILLIGHED


...til samvær og hygge, der ikke handler om mad, spisning eller træning.


Det gør livet lettere for dig, når du begynder at få sagt højt, at du gerne vil/har brug for at mødes omkring aktiviteter der ikke omhandler mad eller træning.


Hvorfor også træning?


Hvis din træning er fokuseret på at ændre dig og dit ydre, på forbrændingstal og vægttab - modsat på sjov, velvære og glæde... så er det værd at tage et kig på, da det i så fald understøtter din indre fortælling om at det "ydre" er = dit værd.


Sådan gør du:

"ja, jeg vil rigtig gerne ses på lørdag men ikke til brunch, kan vi mødes og gå en tur og drikke en kop the i stedet?"


Tip: Hvis det giver mening for dig at forklare yderligere (ikke undskylde - FORKLARE) så er det brugbart at sige noget i stil med:

"Jeg arbejder på at adskille samvær med dem jeg holder af fra mad og spisning, da det er noget jeg gerne vil have skal fylde mindre i mit liv. Det håber jeg du har lyst til at støtte mig i"


Et andet svar kunne være:


"Jeg er i en rigtig god og vigtig process omkring mit forhold til mad - og jeg vælger lige pt. ikke at udfordre den ved at sætte mig selv i svære situationer"


Tak for at du læste med - jeg håber du kan bruge (og vælger at bruge) det noget.


...Du kan få endnu mere hjælp - hvis du vil lave flere øvelser som disse. Jeg har lavet et nyt kursus der hedder "Sådan ændrer du dit forhold til Mad". Det perfekte sted at starte (eller vedligeholde). Klik her hvis du vil læse mere om det.









"...fordi vejen ud af følelsesmæssig spisning - går gennem dit hjerte"

0 visninger
KONTAKT

HELENE PHILIPSEN

Lipkesgade 26, st, DK-2100 Kbh Ø

​​

hej@helenephilipsen.dk

© 2020 by Helene Philipsen